Orihuela Costa

Kostråd i Spanien

Frugt eller grønt fem gange dagligt, lyder rådet.

Mange lande i EU har opdateret og justeret deres kostråd, ud fra den seneste viden om god ernæring.

I Danmark har vi fået nye kostråd, og den gammelkendte omvendte pyramide, er erstattet af andre plancher.
Kostrådede minder dog stadig om det mange er vokset op med.

De syv kostråd – godt for sundhed og klima – er slogannet i Danmark.

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand

I Spanien ligner rådene de danske, men Spaniens status som et grøntsags- og frugtproducerende land, skinner igennem.
Frugt og grøntsager skal være en fremtrædende og rigelig del af kosten, siger myndighederne.
De spanske sundhedsmyndigheders netop udsendte vejledning om sund kost og levevis, fortæller, at en sund og velafbalanceret kost består af fem daglige portioner med frugt og grøntsager. Helst årstidens grøntsager og frugt.
Hertil kommer så den øvrige kost, såsom fisk, fjerkræ, gryn, mælk, kød med videre.
Middelhavskosten i vores område følger disse råd, og det menes at være en af grundene til, at den spanske befolkning er det land i verden med den næsthøjeste gennemsnitsalder. Kun Japan ligger højere.

I Spanien har man dog et mere varieret udvalg af årstidens grønt og frugt, end vi naturligt har i Danmark.
Jordbær, appelsiner, ananas, bananer, kiwi, grapefrugt, avocado, citron og mandarin samt mango, selleri stilke, gulerødder, artiskokker, ærter, løg, kål, blomkål, asparges, spinat, purløg og rødbeder med flere findes i mange områder af landet og i store dele af året. Sæsonen er mange steder lang i Spanien. Specielt i Region Valencia, der har et klima der tilgodeser denne form for landbrug.

Hos os i Region Valencia og på Costa Blanca, ser man store vidder med grøntsagsmarker og citrusplantager.
På de lokale markeder kan man næsten altid spotte hvilke frugt og grøntsager der er i sæson. De forefindes i rigelige mængder når høsttiden er i gang.

 

 

For en sund livsstil bør frugt og grøntsager være en af ​​hjørnestenene i vores kost. Derfor har de spanske sundhedsmyndigheder netop udsendt en påmindelse om, at en sund og afbalanceret diæt består af fem portioner frugt og grøntsager hver dag, helst af hvad sæsonen har at tilbyde. “At spise efter sæsonen er at respektere råmaterialernes naturlige cyklus, hvilket er vigtigt for at få råmaterialernes bedste egenskaber og smag”, siger myndighederne, og nævner nogle af sæsonens frugter og grøntsager: jordbær, appelsiner, ananas, bananer, kiwi, grapefrugt, avocado, citron og mandarin samt mango, selleri stilke, gulerødder, artiskokker, ærter, løg, kål, blomkål, asparges, spinat, purløg og rødbeder.

Kommentarer