Orihuela Costa

AFLYST: Første juledag på La Zenia-stranden

Se billedserie Menneskemængden på stranden omkring klokken 11.00.

OPDATERET:

Orihuela  Kommune har besluttet at lukke stranden d. 25. december 2021.

Så ingen arrangement på stranden i år.

 

 

 


Første juledag, den 25. december, er der fyldt på stranden La Zenia.

En meget uformel dag, hvor man selv medtager spise og drikke. Nogle griller, andre har tapas eller sandwich med. Man kan dog også spise/drikke på restaurant La Mirada der ved stranden  eller på selve strandbaren.

Skal man sidde ned på stranden, skal man selv medbringe stol eller tæppe – hvilket der er mange der gør.
Stranden er over middag fyldt som var det den skønneste sommerdag.
Der er både organiseret musik (brassband der spiller) samt uorganiseret, hvor det er gæsterne selv der har et instrument eller to med, som de spiller på.
De fleste er iklædt lidt juletøj, og alle nyder den som oftest lune og solrige dag.
Selve programmet starter over middag, men allerede omkring klokken 10 er der mange mennesker på stranden.

Man kommer og går når man vil, og det koster ikke noget at deltage.
Parkering denne dag er lige så umulig som på en sommerdag. Bilen bør parkeres inden man kører ned på vejen til stranden. De få pladser der er dernede, er fyldt op inden klokken er 10. Ved La Zenia rundkørslen er der en del p-pladser. Derfra kan man tage gangbroen over N-332, og gå ned til stranden.

 

Kommentarer